Influenza og hoste behandlet med kinesisk medicin
Når den kolde årstid nærmer sig, følger med den for flere danskere de tilbagevendende hoster, forkølelser, bihule- og halsbetændelser.Kinesisk Medicin mener årsagen til disse bla.ligger i vore spisevaner, fordøjelse og levevis.


Hoste og influenza, muligheder med Kinesisk Medicin
Når den kolde årstid nærmer sig, følger med den for flere danskere de tilbagevendende hoster, forkølelser, bihule- og halsbetændelser. De går tit ind i kroniske forløb og vender tilbage igen og igen. Hvor kommer al den slim fra, der sætter sig i luftvejene og lukker næserummene til?
Normalt er forklaringen, at det har noget at gøre med et svagt immunforsvar eller virus/ bakterier. Kunne årsagen måske ligge et andet sted? Kunne den være af en mere nærliggende og simpel karakter?
Ser vi allerede på problemet hos vore børn, er det tydeligt, at en af de almindeligste gener hos dem er hoste og slim. Mange børn i deres unge alder plages af konstant slim i luftvejene. På trods af de bedste behandlingsmetoder kommer tilstanden tilbage hvorfor?

Årsagen til slim kommer fra vores fordøjelse
Kinesisk Medicin ser på årsagen til slim kommende fra vores fordøjelse og fra den kost, vi indtager. Vores fordøjelse kan billedligt ses som en klar flamme. Når denne kraft `lyser klart', omsætter vi maden fuldværdigt til energi og blod. Spiser vi for koldt (fx råkost, frugt), drikker for meget vædske, er det som at hælde vand på bålet - det går ud. Der dannes `fugt' i systemet istedet for den rene energi, som kaldes for ¨Den Klare Qi¨. Deraf følger stagnation, som viser sig som fordøjelsesproblemer. Der sker det, at `fugten' kondenserer til slim. Slimen går til lungerne. Problemet bliver vedholdende, til vi får ændret, som en del deraf, vores kost.
Meget fed mad og en del mælkeprodukter er også stærkt slimfrembringende. Når disse modereres el. udelades, kan der allerede efter nogle uger ses en bedring i tilstanden.
Kineserne mener også at vores følelsesliv og vore tanker indvirker både på vor fordøjelse og vores lunger. Tænker, ruger og bekymrer vi os over visse ting, indfluerer det også på fordøjelsen. Stor sorg og tab påvirker også lungerne og tyktarmen. I begge tilfælde dannes der slim, og vi har kørende hosten, influenza, bihule- og halsbetændelser osv...

Antidosis for slim
Som en antidosis anbefales ingredienser i maden, der er krydret og varmegivende. Der kan fx bruges ingefær, hvidløg, kanel, kardemomme, fennikel, anis, radiser, peberrod, milde krydreurter som timian, salvie, basilikun mf.
Den kinesiske læge giver lægeurter og akupunktur der særlig stimulerer fordøjelsen ved at have en varmende og cirkulerende egenskab. Derud over gives der naturligvis også slimløsnende midler og urter, der styrke kroppens immunforsvar generelt. Her kan fx nævnes Ginsing, Schisandra, Pinellia, Sausurrea De to første må dog først indtages efter slimen og andre symptomer er borte, altså forebyggende. Ganoderma og lign. svampeprodukter fra Kina er ligeledes et virkningsfuldt middel på længere sigt til styrkelse af immunforsvaret.

Patient Case:
Kvinde på 43 siddenden i krævende topstilling. Møder og overarbejde, der medvirker til en uregelmæssig levevis(søvn og hvile) og kostvaner. Patienten har tilbagevendende influenza med halsbetændelse og træthed. En tid går det godt med indtagelse af echinamin (rød solhat). Imidlertid, efter et stykke tid med bedring udvikler tilstanden sig til en sej hoste. Slim sætter sig fast i brystet. Når det er helt slemt også i bihulerne. Her er slimen grønlig og skaber trykken for hovedet, træthed og tyngdefornemmelse i resten af kroppen. Indimellem kan der være let feber og nattesved.

Der blev givet en slimløsnende recept baseret på den kinesiske urt Pinellia. Senere den berømte kinesiske recept ¨Six Gentlemen Decoction¨, hvor Ginsing er hovedurten. Akupunkturpunkter fra lunge-, tyktarm- og mavemeridianen blev givet supplerende. Kostvejledning bestående af slimfri diæt med vægten lagt på komplekse kulhydrater (naturris, fuldkorn, müsli osv.) og rodgrønsager.





Til toppen