Ganoderma Svampen


Den Gule Kejsers livseliksir
I Kina er der idag megen opmærksomhed omkring de medicinske svampe. Farmaceutisk forskning har vist, at de kan helbrede selv dybtliggende kroniske sygdomme.


Ling Zhi - Ganoderma-svampen
Ganoderma Lucidum, vidundersvampen, der bekæmper dybtsiddende sygdomme, fremmer livskraften og løfter sindet'. Således beretter de ældste medicinske skrifter om Ling Zhi - Ganoderma-svampen.

Allerede tidligt forstod de taoistiske munke, at netop denne store ildrøde svamp, der vokser som en krone op fra skovbunden i dybet af Kinas bjerge, havde dybtgående indflydelse på helbredet. De brugte den i deres meditationer, til renselse af sindet og klaring af tankerne.

Ganoderma-svampen var så højt skattet, at den blev afbilledet på siderne af de helligste bjerge med store gyldne tegn. Den var ikonet på vandringmandens stav. Den Gule Kejsers hof serverede svampen som the i papirstynde porcelænsskåle på røde lakbakker i samme farve som selve svampen. Den skulle forlænge kejserens liv og hans nydelser i konkubiners selvskab.
Ganoderma-svampen

Ganoderma Lucidum og moderne forskning
I Kina er der idag megen opmærksomhed omkring de medicinske svampe. Farmaceutisk forskning har vist, at de lange kæder af polysakkarider (sukkermolekyler), som der forefindes I de medicinske svampe, virker beskyttende og bevarende for helbredet. De samme forsvarsmekanismer, som svampene har udviklet gennem millioner af år, virker ligeledes ind på det menneskelige legme.
Forsøg har vist at Ganoderma kan indgå som en helbredende faktor I autoimmunologiske sygdomme. Den kan indgå i cancer-terapi, ved leverbetændelse, og hvor der er svækkelse ved fx. kemoterapi. En sådan terapi kalder Kineserne Fuzheng-terapi, hviket står for styrkende og opbyggende terapi.

Fuzheng-terapien lægger særlig vægt på, at vi styrker vores Qi. Den kinesiske læge mener, at hvis vor Qi el. livskraft er stærk, vil kroppen selv bekæmpe sygdom og virus. De medicinske svampe indgår som et meget vigtigt led til styrkelse af vores Qi. Særlig den Qi som virker ind på vores immunforsvar.

Ganoderma-svampens mange indikationer
Den bruges særlig til styrkelse af immunforsvaret for dybtliggende kroniske sygdomme som fx Cancer, rheumatoid arthritis og lupus. Der er vist gode resultater ved HIV/AIDS, fibromyalgi, kronisk trætheds- syndrom og miljømæssigt betonede sygdomsskader.

Svampene gendanner røde- og hvide blodlegmer og knoglemarven, ligesom de beskytter både lever og nyre i tilfælde af stærk medicinering.

De er gode som kosttilskud for børn så vel som ældre med svaghed i immunforsvaret og nedsat modstandskraft. Kan tilsættes i brød, pandekager, supper, stuvninger og grød som et medicinsk pulver i diæten.

Patient Case
Studerende I begyndelsen af trediverne. Patienten klager over manglende modstandskraft med tilbagevendende forkølelser og halsbetændelser. Der er indimellem stor træthed, dårlig fordøjelse og koncentrationsevne.Tit tunge hovedpiner over panden og manglende lyst og drivkraft i det daglige arbejde.

Der indgik 3 medicinske svampe til styrkelse af Qi og motivering: Ganoderma Lucidum, den Japanske Shitake og Cordyceps Sinensis. Disse blev tilberedt som the'er sammen med Radix Astragalus (som løfter sindet, styrker og varmer kroppen). De månedlige forkølelser og træthed gentog sig ikke under resten af studietiden. De mentale funktioner I form af uoplagthed og mgl. koncentration genvandt deres styrke. 




Til toppen