Angelica Sinensis (Dang Gui)

Dang Gui-Kvindens urt nr.1

Urter fra angelica-familien bruges medicinsk over hele jorden. De tilhører skærmblomst familien og findes også her i Danmark. Den Kinesiske Angelica er nu noget særligt, da den er en af de vigtigste styrkende urter for kvindens hormonsystem.


Angelica og den menstruelle cyklus
Angelica styrker særlig æggestokke og livmoder og fremmer deres virke. Ved uregelmæssige og svage menstruationer er Angelica ’et must’. Urten regulerer således hele den menstruelle cyklus. Også ved menstruationssmerter virker urten afslappende og dæmpende. Tages Angelica regelmæssigt) (ca.3 mdr.) kan hårdnakkede smerter ved menses afbødes væsentligt for de fleste kvinder.

Angelicas mangesidede funktioner
Angelica har mange andre funktioner. Ved rheumatisme (særlig ved kulde) virker roden varmende og cirkulerende, herved letter den smertende og ømme led.

Udvendigt som salve el. som tinctur heler Angelica sår, letter kløe og nærer huden. En hud-tonic, der forskønner og holder huden elastisk.

Sidst men ikke mindst styrker Den Kinesiske Angelica blodet. Ved træthed, udmattelse, svækkelse og blodtab genopbygger Dang Gui (Dong Quai andet navn) celler og væv til fornyet livskraft og glæde.

Lige kan nævnes at Angelica naturligvis også er for mænd. Særlig ved træt- og udbrændthed styrker urten vitaliteten og livskraften. Urten letter kronisk forstoppelse ved at ’smøre’ tarmen og fremmer peristaltikken.

Hvordan benytter den kinesiske læge Angelica?
Dang Gui betegnes som en Blod-Tonic. En urt, der både cirkulerer og væsentligt styrker Blod. Den benyttes sjældent alene, men samme med andre urter i et utal af sammehæng. Fx. sammen med Ginsing til styrkelse af Qi (kropsenergien) og Blod. Med andre urter for lever, hjerte, milt og nyre til at styrke og genopbygge disse organer.
Antirheumatisk trækker angelica Vind og Kulde ud og fremme cirkulation af Qi og Blod.

Dit Hjemmekøkken og den kinesiske vilde selleri (Angelica)
Angelicas rod benyttes her fint i grønsagssupper med danske krydderurter (fx for kulde i kroppen med Timian og Rosmarin). Den er varmende med en let sødlig krydret (brændt) smag. Her særlig om vinteren virker urten styrkende og fornyende på nervesystem og indre organer (særlig lever). Der kan yderligere kombineres med Gurkemeje og Saffran. Det anbefales at sætte urten i blød natten over.
Som the drikkes Angelica (op til 3 kobber daglig) med lidt frisk Ingefær for ømme og smertende led.
Nb. Angelica er ret varmende og ved betændelse både i led og andre steder i kroppen, må urten ikke indtages.

Angelica og hormonbehandlig
Angelica kan hjælpe til at fjerne cyster, blodansamlinger og bruges ofte som supplement til andre urter i cancer-terapi. Her rejser spørgesmålet sig, om denne urt må indtages, når der gives hormonbehandling mod fx brystkræft.
Den seneste kinesiske forskning på dette område (også generelt set klinisk) viser, at urten kan tages uden skade. Selvom urten styrker det kvindelige hormonsystem, er det ikke ensbetydende med, at det særlig drejer som om ekstra dannelse af østrogener. Angelica styker blod og væv, og her med specifik virke i Lever, Nyre og Hjerte .

Patient Case
Kvinde i midt af trediverne klager over træthed, svage og uregelmæssige menstruationer ofte med smerter. Lige før menstruationen er der hovedpine, vædskeansamlinger og sindmæssig uligevægt. Generelt er hun uden motivation og føler sig træt og uoplagt i arbejde og hjem. Der er desuden en tendens til kolde hænder og fødder, tit med ømme knæ og fingre.

Der blev ordineret den berømte recept Si Wu Tang (De Fire Særlige Urters Blanding) med ekstra urter for blodcirkulation og Qi. Anbefalet at tage urten regelmæssigt som the og i supper med rodgrønsager og fx. strimlet kylling.






Til toppen