Den Traditionelle Kinesiske Medicin
Den Traditionelle Kinesiske Medicin har sine erfaringsrødder utallige slægtsled tilbage, anderkendt og værdsat fra kejser, læge til lægmand. Kineseren er opdraget til at bruge naturmedicin, akupunktur, den rette diæt og indstille sig på en harmonisk levevis.

Traditionel Kinesisk Medicin
Kina, riget i midten, den Gule Kejsers rige, ligger åbent for den rejsende med sine templer, paladser og poetiske pagodaer, der spejler sig i den stille lotusdam. Endelig, når den kulturelle mæthed har indfundet sig, er du måske som turist i dagens Kina parat til at vove de særlige 'kuriositeter'. Hvad med at prøve en af de kendte 'apoteker-forretninger-markeder'? Dér tilbydes den nysgerrige køber de berømte kinesiske lægeurter. Særlige urter til forlængelse af livet, ja, et hvilket som helst middel i form af rødder, piller, vine, plastre, the'er og mixturer. Vi tager med os hjem:

Ginsing for vitaliteten .. Russisk Rod for hjertet.. Tempeltræ for blodcirkulationen.. Tigerbalsam for ømme muskler.. Royal Jelly for hormonbalancen.. Deer Antler for potensen..

Her ligger vor viden som daglig 'konsumer' af alverdens falbudte naturpræparater, og dér ender den oftest. For kineseren er det noget helt andet. Han er arvtager af en ældgammel, flertusindårig tradition. Den har sine erfaringsrødder utallige slægtsled tilbage, anderkendt og værdsat fra kejser, læge til lægmand. Kineseren er opdraget til at bruge naturmedicin, akupunktur, den rette diæt og indstille sig på en harmonisk levevis.

Yin og Yang livets to polære kræfter
Selve den Kinesiske Medicin har oprindeligt sine rødder i Taoismen, som udmøntede sig i læren om Yin og Yang, livets to polære kræfter. De er i et konstant vekselspil med hverandre: 'Når lyset, Yang, er på sit højeste, ligger kimen til Yin, mørke, allerede parat'.

'Yang stimulerer således Yin, og Yin gensidigt nærer Yang.' Kineserne kalder denne måde at tænke på for dialektisk dualisme. Dvs. enhver ting forstås gennem sin modsætning:

Lys kan ikke opfattes uden mørke. Kulde kan ikke kategoriseres uden forståelsen af varme. Det faste ses i forhold til det flydende. Det energetiske i forhold til det stoflige. Det kvindelige i relation til det mandlige. Yin og Yang er over alt, i alt, er universets to fundamentale byggestene.

Kinesisk Medicin og folketraditionen
I det gamle Kina havde man den tradition, at når folk var raske, gav de deres læge et vis honorar. Når sygdom hjemsøgte patienten, betalte han derimod intet for konsultation og behandling. Desuden måtte lægen da hænge den røde lampe op ude foran sin dør, der fortalte, at patienten var syg. Det gjaldt om at holde patienterne raske - ingen røde lamper!

Hele den kinesiske medicins grundholdning i forhold til den vestlige medicin er baseret på at forebygge sygdom og oplyse om den rette levevis. Kineseren var gennem slægten, huslægen og hele samfundsstrukturen indstillet på en levevis, der langt tidligere opdrog personen til at tage ansvaret for sit eget helbred. De fire hjørnestene til forlængelse af livet og til at bevare vitaliteten højt op i alderen var:

Den rette diæt (herunder også urter og akupunktur) Den rette aktivitet (øvelser/motion/træning) Den rette mentale holdning (følelsesmæssige balance) Den rette hvile (herunder også afspænding og ro).

Kinesisk Medicin og de Indre Organer
Vender vi tilbage til det Taoistiske verdenssyn, afspejler det sig også i den kinesiske læges syn på kroppen og dens funktioner. Man delte fx. de indre organer op i Yin og Yang-organer. Hver enkelt organ blev altid set ud fra sit forhold til andre organer. Vi kan med et moderne ord sige i 'systemiske sammenhæng':

Nyre påvirker lever, lever påvirker mave/tarm, mave/tarm påvirker hud. Den kinesiske læge mener, at et symptom altid har sin årsag i indre systemiske forstyrrelser. Symptomet er så at sige et spejlbillede på den større indre ubalance. Det kaldes i kinesisk medicin for 'syndrom-differentiering'.

Behandlingsprincippet er således baseret på et helhedssyn, dvs. hele kroppens ubalance bliver behandlet frem for de enkelte dele, som praktiseres i vestlig medicin. Set udfra disse overvejelser kan kinesisk medicins succes på verdensplan bedre forstås. Næsten 1 milliard mennesker bruger kinesisk medicin, og dette særlig i behandlingen af komplicerede og kroniske sygdomme.

Vestlig medicin har sin styrke i de typiske akutte forløb, kirugi og hurtige infektioner. Den kinesiske medicin, som et system der tager vare på kroppen og dens funktioner, er her unikt. Den genopbygger og vedligeholder, vitaliserer og stabiliserer, og er gennemprøvet over 2000 år.

Vitalkraften vores Qi
Et andet begreb, som også er helt forskelligt for vestlig medicin, er energibegrebet. Kineserne kalder det for Qi (udtales chi). Denne Qi er en finstoflig kraft, vores vitalkraft, som hverken kan kan måles el. vejes. Imidlertid, kan den med en læges skarpe blik observeres fx i form af hårets, hudens og øjets glans. Han ser Qi'en i kroppens bevægelser og refleks, stemmens resonans, seksualitet, frugtbarhed etc.

- Qi cirkulerer gennem et netværk af energibaner, der igen samler sig i såkaldte Meridianer. Disse tilslutter kroppens indre organer med hinanden. Det er nødvendigt, at vores Qi flyder i en konstant regelmæssig strøm til alle indre oganer for at nære os og give nyt liv.

Vores Qi kan vi tabe på mange måder. Ved for meget stress, sex, forkerte spisevaner, uharmoniske følelser, manglende hvile og søvn, taber vi vor Qi. Qi kan også hurtigt lades op igen fx gennem øvelser (Qi-gong, Yoga, motion, sport etc.) gennem nærende kost og en midlertidig moderat levevis.

Dog, efter længerevarende sygdom, vedvarende stress med søvnmangel, kan Qi forødes i en sådan mængde, at kineserne her anbefaler urtemedicinen. Det kaldes i fagsprog for Tonics el. styrkende opbyggende medicin. Der kan anbefales fx Ginsing-, Astragalus-, Schizandra-, Kinesisk Angelika-, Russisk Rod og Ganoderma (den kejserlige svamp), der er de mest kendte.


Den Kinesiske Urtemedicin
Når en patient i Kina ønsker urtemedicin for et el. andet, henvender han sig til det lokale sygehus el. på særlige 'outpatient-klinikker'. Her spørger en akademisk uddannet kinesisk læge indtil sygdommens karakter. Bagefter følger puls- og tungediagnose.

Der gives aldrig urter på må og få. Bagved en hvilken som helst udskrevet recept ligge nøje overvejelser. Hvilke urter der bør bruges, og hvordan skal de sættes sammen. Recepterne er altid 'skræddersyet' efter patientens særlig ubalance og syndrombillede. Urterne sættes sammen i blandinger på 10-15 stykker.

De arbejder synergistisk, dvs. den ene urts virkning forstærker el. afbalancerer den andens helbredende kræfter i et harmonisk hele. Det kaldes også for Fu-Zheng terapi el. styrkende terapi. En tradition helt tilbage fra de gamle taoistiske klostre.

Hvorlænge skal så urterne tages? De kinesiske lægeurter kan indtages overlængere el. kortere tid. Det kommer an på, hvor længe lidelsen har varet, om der er tale om en akut eller kronisk tilstand.

Et behandlingsforløb følges op af en konsultation. Urternes virkninger gennemcheckes, for derefter at finjusteres, hvis der er tale om et videre forløb. Den klassiske kinesiske urtemedicin er særlig velegnet til at indgå i langvarige kroniske forløb. Her ofte kombineret med akupunktur, massage, øvelser og diætik.


Ønsker den rejsende at fortsætte behandlingen i Danmark, bør han være sikker på at urtemedicinen gives ved en kvalificeret terapeut. Han skal have nøje kenskab til enkelturterne, de klassiske recepter og den kinesiske patent medicin.

På markedet findes idag også gode produkter fra England og USA baseret på de klassiske recepter. De forhandles i Danmark og jeg blander dem ligeledes i min klinik. Blandt forhandlere her kan nævnes Dragon Herbs i Kbh. og Wendy's i Jylland. Det er firmaer, der sælger udemærkede produkter fra Kina, - fra de kendte firmaer K'an Herbs og Chinese Modular Solutions i USA og Tree Treasures i England.



Til toppen